Emnet der oppe i FSD for tiden er om det skal hedde undervisning eller

behandling. Jeg har hidtil været tilhænger at det kun skulle hedde

behandling; men hælder mere og mere til den opfattelse at det er "et

skidt". Ord er ikke det vigtigste men handlingen bag

undervisningen/behandlingen er det det handler om.

 

Jeg er enig i meget af den artikel Anders Johansen havde i sidste

nummer af Udtryk omkring dette emne bla. at hvis vi havde hørt under

den sundhedsmæssige forvaltning ville stammen og virkninger heraf have

fået større bevågenhed.

 

I dag hvor stammen i de fleste kommuner/amtskommuner hører under

undervisnings- og kulturforvaltningen kæmpes der en kamp for at gøre forvaltningen

opmærksom på de særlige behov talehandicappede har. De beskæftiger sig

jo normalt med folkeskolen/gymnasier og andre rent undervisningsmæssige

forhold. Man skal jo huske på at stammen påvirker hele mennesket og at

en effektiv undervisning kræver handling fra flere forskellige myndigheder.

 

På trods af denne kamp prioterer jeg det lavt at forsøge at skifte sektor fra Undervisningsministeriet til f.eks. Sundhedsministeriet før man har ”pillen” der kan ”helbrede” stammen. Jeg er enig i at vi hele tiden må stille krav til undervisningspersonalet om at være up-to-date og at de hele tiden udvikler undervisningen. Derfor har FSD også bakket op om et projekt som sættes i gang på Taleinstituttet i Nordjylland som handler om at forbedre kommunikationen mellem underviser og elev.

 

I samme artikel nævner Anders Johansen også udarbejdelse af en dansk

undervisningsvejledning omkring stammen. Forretningsudvalget synes

dette er en rigtig god ide og er glad for Dansk Videnscenter for

Stammen er startet med dette arbejde. Forretningsudvalget besluttede

derfor på det sidste møde i september at bevilge en sum penge til dette

arbejde.

 

Med venlig hilsen

 

Henrik N. Jensen