Projekt: Indsats overfor stammen hos børn 


Rapport kan købes i trykt form fra foreningens Sekretariat til en pris af 75 kr. incl. moms men excl. forsendelse eller den kan fås gratis i elektronisk form vedr. henvendelse til Sekretariatet.

Stammeforeningen gennemførte dette projekt i 1998 og 1999 i kommuner i to amter. Projektets formål var at forebygge, at stammen hos børn udvikler sig til et livsvarigt handicap. Middel hertil er at forbedre indsatsen overfor stammen hos børn.

Den forbedrede indsats vil bestå i: At "opfange" stammen hos børn på et tidligt tidspunkt efter stammens opståen. At etablere grupper af forældre, hvis børn stammer. At der skabes forudsætning for et mere ensartet serviceniveau overfor stammende børn og deres familie. Indsatsen må ikke være afhængig af, i hvilken kommune, man tilfældigvis bor. At stammen skal blive betragtet med samme grad af alvor som andre funktionshindringer.

Projektet startede med, at der blev etableret kontakter mellem forældre til stammende børn, kommunale stammebehandlere/undervisere og projektet. Herved afdækkedes, hvilke faktorer, der hindrer en optimal indsats overfor stammen hos børn. Med dette udgangspunkt igangsættes en handlingsplan, som for eksempel kan bestå af etablering af forældregrupper, efteruddannelseskurser for de kommunale stammebehandlere/undervisere, oplysningstiltag overfor faggrupper, der arbejder med småbørn og overfor skoler pasningsordninger, fritidshjem o. lign.

Hermann Christmann,

som kontaktes på hc@has.dk,

på telefon 98 92 79 61 eller fax 98 90 34 97.

 

FSD - Foreningen for Stammere i Danmark | Information om stammen | Udtryk | Oversigtsside