At få en ambassadør ud er et tilbud til alle, som vil høre: · hvordan vi som stammere eller forældre til børn, der stammer, har      oplevet at have stammen tæt inde på livet · oplysninger om Stammeforeningen i Danmark (FSD) · konkrete fakta omkring stammen Vi tager ud på skoler og uddannelsesinstitutioner for at snakke med børn, unge og lærere, på arbejdspladser eller til konkrete arrangementer som træf/temadage for stammere. Vi snakker også med ”bekymrede forældre”, supplerer talepædagogerne i deres arbejde med stammegrupper, tager ud i forbindelse med International Stammedag og andre lignende arrangementer. Ingen opgave er for lille eller for stor. Vi er geografisk nogenlunde fordelt, og vi gør vores bedste for at dække hele landet. Da de fleste af os arbejder til dagligt, kan vi til tider være lidt svære at få ud i dagtimerne, men er der ikke andre muligheder, gør vi selvfølgelig alt for at møde op. Ovenstående er et gratis tilbud under Stammforeningen i Damark (FSD). Vi arbejder helt frivilligt og ulønnet – så tøv ikke med at kontakte os. Har vi vakt jeres interesse og ønsker I besøg af en ambassadør, så kontakt Ole Kring Tannert på tlf. 2011 2884, e-mail: ole.kring@gmail.com eller sekretariatet på tlf. 8686 2696, e-mail: kmt@fsd.dk. LINK: Ambassadøroversigt